Hjemme igen og på græs

IMG_1955

Så har vi fået dyrene hjem igen! Det er så skønt at gå aftenturen rundt for at se til dyrene. Så mærker vi rigtigt hvor meget, at vi har savnet dem. De har haft det godt under deres “hotelophold” hos økolandmand Jens Aage Skipper. Jens Aage har hygget sig med at give kalvene navne, så nu har vi bl.a. Knold og Tot (to tvillingetyrekalve) samt Ibsen i vores besætning. Her i foråret har vi fået 6 nye kalve, og det er første gang, at vi ikke har fået tvillinger. De kan dog nå at komme endnu for vi har endnu 4 kælvninger i år. Vores nye stald står færdig til oktober og er dermed klar, når dyrene igen skal bruge ly for regn, blæst og kulde.

IMG_1881