Kød til oktober

Kære kunder

Vi slagter igen i oktober. Hvis I er interesseret i kød herfra, så henvend jer via kontaktformularen her på siden. Prisen pr. kvarte udskæring ligger, afhængig af dyrets størrelse, på ca. 4.000 kr. alt inkl.

Kød til august

Kære kunder

Vi slagter igen i august. Hvis I er interesseret i kød herfra, så henvend jer via kontaktformularen her på siden. Prisen pr. kvarte udskæring ligger, afhængig af dyrets størrelse, på ca. 4.000 kr. alt inkl.

 

P1080942

 

Forårshilsen

Kære kunder

Det har været et lang vinter med alt for mange snottede næser og skoldkopper. Nu er det heldigvis snart forår, og dyrene kan så småt begynde at finde lidt græs på markerne igen. Vi glæder os til vi skal se til dyrene nede på engen og få tømt stalden. Vi går aktuelt med byggeplaner, og river måske de gamle staldbygninger ned og bygger en ny og endnu mere velfærdsvenlig stald. Ikke fordi det kan betale sig, men fordi vi gerne vil have nogle bedre rammer for vores dyr og os selv. Vi håber at kunne komme med flere opdateringer herom i løbet af sommeren.

 

P1080970

 

Så er der udsolgt af kød i 2012

Tak til alle vores kunder. Den sidste ungtyr skal slagtes den 9. oktober og alt er afsat. Næste gang der er kød bliver til forår / sommer 2013. Hvis du ved at du gerne vil have kød til den tid, så henvend dig gerne allerede nu. Så vil vi skrive dig op og kontakte dig når vi kommer nærmere slagtetidspunktet. Jo før vi ved hvor mange kunder vi har til 2013, desto nemmere bliver planlægningen.

Næsten udsolgt i 2012, men du kan nå det endnu!

Vi har haft stor succes med vores pistoler, og har faktisk solgt alle de dyr vi planlagde at slagte her i efteråret. Vi har dog haft et par henvendelser om mere kød og har derfor besluttet at slagte den prima tyr, som vi ellers havde planlagt at sælge som avlstyr. Han er dog lidt større end de andre dyr og man må forvente at 1/4 dyr i traditionel udskæring kommer til at veje ca. 75 kg og i pistoludskæring ca. 55 kg. Vi skal kun bruge ganske få kunder mere for at slagte ham, men skynd jer inden han bliver for stor.

Det er tyren til venstre i billedet. (Han er et år yngre end vores foldtyr som ses til højre!)

Køb en “pistol”

Flere kunder har efterspurgt muligheden for mere hakket kød og færre ben. Derfor vil vi fra nu af tilbyde “pistoler.”  En pistol indeholder det samme som et almindelig kvart dyr med undtagelse af bovstegene, tykkam, spidsbryst, tværreb og suppeben. Disse udskæringer hakkes (med undtagelse af suppebenene 😉 ) Det vil sige at man får kun de finere udskæringer og en del mere hakket kød. Den samlede vægt af det kød man får udleveret, vil være lavere, da benene ikke følger med. For at lave en pistol skal der bruges mere tid på partering og hak. Derfor er prisen pr. kg. også højere, men til gengæld får man altså kun det allerbedste fra dyret. Prisen for en pistol er 98,00 kr. pr. kg. udleveret kød. (pris for et almindeligt kvart dyr er 66 kr. pr. kg.)

Slagteren kan kun håndtere pistoler hvis der er to kunder ad gangen til hver deres kvarte pistol. Vi kan derfor kun garantere, at du kan købe en pistol, hvis vi finder en kunde mere, der vil have en kvart pistol. Du er naturligvis også velkommen til at købe et halvt dyr i pistoludskæring så kan du med garanti få din pistol, og du får ovenikøbet 2 kr. i rabat pr. kg. udleveret kød.

Udsolgt af kød i 2011

Vi har nu bestillinger på alle seks kreaturer som vi skal slagte i 2011. Tak til alle vore kunder, vi håber at I bliver glade for at åbne fryseren det næste års tid. De fem af dyrene slagtes den 1. november og skal så modne i kølerum frem til 16. – 18. november hvor kødet udleveres hos slagteren. Det sidste dyr slagtes den 29. november og udleveres den 17. december 2011. Alle der har bestilt skal på nuværende tidspunkt have modtaget et udleveringstidspunkt. Hvis ikke bedes I kontakte os hurtigst muligt.

Næste gang vi får kød til salg bliver i april/maj 2012. Vi tager allerede nu imod bestillinger. Prisen stiger til den tid med 1,04 kr. pr. kg. hvilket svarer præcis til den nye fedtafgift inkl. moms som vi desværre ikke kan undgå.

Sidste slæt hø pakket ind

Efter den næst vådeste sommer i mere end 100 år har det selvsagt været en udfordring at bjærge tilstrækkeligt foder gennem sommeren. Vi skulle i år helt hen til den 4. oktober før vi kunne tage det sidste slæt hø, som vi måtte få maskinstationen til at pakke ind i “madpakker” Når høet pakkes ind i plastic igansættes en ensileringsproces som bevarer græssets næringsværdi og giver høet en syrlig duft og smag. Heldigvis er dyrene glade for denne smag, da græsset uden indpakning var rådnet. Høet kan desværre ikke tørres tilstrækkeligt af sol og vind så sent på året pga. de korte dage og lave temperaturer, og så er det jo godt at indpakningsløsningen findes. Ulempen er at det koster ca. 125 kr at få pakket en balle ind 🙁

Få mere hakket kød

Som noget nyt vil vi tilbyde vores kunder at få hakket de mere iregulære dele af dyret som fx. tværreb. Afhængig af hvor meget mere der ønskes hakket, bliver der et mindre tillæg. Vi tilbyder også at “hjælpe jer af med benene.” Kontakt os gerne ved spørsmål herom.